UPS - vis ikke denne artikel til din bedre halvdel.  Du kan få svært ved at forklare dine absolut nødvendige indkøb !!

Onsdag d. 7 august spillede Møllemændene med fire jern/køller + en putter i baggen. Jeg har for sjov set lidt på statistikken for dagens runde, og jeg har fået informationer fra præmievinderne.

Hvis vi ser på dagens score på tværs af alle Møllemænd, så viser det sig, at dagens gennemsnitsscore er præcis i midten af alle Møllemændsrunder i 2019.

Gennemsnittet er 96,4 slag. Lidt færre Birdies, nogen færre Pars, nogen færre Bogeys og væsentligt færre Double Bogeys. Det vil sige, at fejlene er reduceret  - værd at overveje !!!

Et par tilbagemeldinger fra dagens spillere er, at der skulle fokuseres lidt mere i stedet for bevistløst at gribe ned i baggen og spille som man "plejer". Der skulle spilles alternativt, og ofte i en erkendelse af at man ikke havde våben til at nå green i regulation. Man brugte sine tildelte slag til at nå "sikkert" i nærheden af green - chippe ind og med 2 put få sin "par". Dette i stedet for at prøve det usikre vinderslag, som ofter ender galt. 

Kigger vi på hvad spillerne havde i baggen, kan I herunder se, hvad der udløste præmier i denne uge. Alle valgte driver - dette er måske overraskende - jeg havde nok forventet at ser en 3-kølle, men for mange kan den være sværere at slå med. I den lange ende er der et mix af jern og hydridkøller. Af korte jern er et 9-jern det foretrukne. I wedge afdelingen har vi, hvad jeg vil mene er et større udsving. Fra en pitch (ca. 48 grader) til en lob wegde (56 grader) , hvilket i princippet dækker over fire wegde typer (Pitch, Gap, Sand og Lob)

Weapon

Bottom Line: Du behøver ikke så meget i baggen - du kan måske endda nøjes med en bærebag. Spil mindre risikobetonet og brug dine tildelte slag. 

PS

Man kan bruge statistik til meget, og som min gode økonomikollegaer siger "Stol ikke på tal du ikke selv har manipuleret med".  Men I kan jo hver især tænke over de gode ting fra onsdagens runde

Mvh

Michael Bo Friis