Genindførelsen af eliterækken sidste år var en succes som derfor videreføres i 2011. Omfordeling mellem slagspil og stableford turneringer i A-rækken gav en væsentlig bedre afvikling af matcherne, så niveauet fra sidste år bibeholdes.
Eclectic og holdturnering er tidligere blevet afholdt på samme spilledag. Det ændrer vi nu, således at disse, for at gøre de enkelte onsdagsmatcher mere interessante, spilles hver for sig.
Sidste år blev vor sæson forlænget med 3 uger, hvilket også vil ske i 2011, med afslutningsturnering den 1. oktober. Endelig rækkeinddeling foretages som altid efter åbningsturneringen. Husk du kan altid checke vort samlede turneringsprogram på vores hjemmeside.





