Onsdag den 6. juli afholdte vi vor første månedsturnering med gunstart og frivillig spisning. Ikke alle Mællemænd havde været opmærksomme på denne nye turneringsform, som vi afprøver iår for at forbedre det sociale sammenhold i klubben. Alligevel deltog 84 i gunstarten og bestyrelsen havde ved god planlægning valgt en af årets hidtil bedste sommerdage. Efter spillet havde Jesper arrangeret luxus grill menu ad libitum som alle deltager nød med velbehag. Dagens sponsor DCC Energi - Danmarks største Shell forhandler, havde sponseret dejlige præmier til de individuelle vindere samt til bedste hold. Efter et par timers hygge i gårdhaven var der stor enighed i at vor første månedsturnering havde været en ubetinget succes.
Vor 2. månedsturnering afholdes Onsdag den 3. august.
Turneringen er allerede lagt op i Golfbox så skynd dig at tilmelde dig, du kan gøre det her.
P.b.v
John Pedersen





